X
Litium-ion-batterier er det næste trin i fornyelsen af høreapparater, og de giver en række fordele til de personer, der bruger dem.
2019-04-01

6 Fordele ved at skifte til genopladelige høreapparater

Mange af de enheder, vi bruger hver dag, drives af genopladelige batterier. Hvorfor skulle det være anderledes med høreapparater? Hvis du ikke er overbevist om genopladelige høreapparater endnu, kan du her læse om seks fordele, der måske kan få dig til at overveje dem, næste gang du skal have nye høreapparater.

For mange mennesker er anskaffelse og udskiftning af batterier en del af det at eje et høreapparat. Genopladelige batterier er dog ved at ændre på den måde, vi bruger og designer høreapparater på. Litium-ion-batterier er det næste trin i fornyelsen af høreapparater, og de giver en række fordele til de personer, der bruger dem.

Fordele ved genopladelige høreapparater

Den personlige fordel ved genopladelige høreapparater afhænger selvfølgelig af dine præferencer og din livsstil.

Og selvom du måske kan se fordelene, kan andre måske ikke se værdien ved at skifte til genopladelige batterier. Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om fordelene ved genopladelige batterier, finder du her seks fordele ved at bruge litium-ion-batterier.

1. Ingen pludselige overraskelser

Når du etablerer en rutine, er der mindre risiko for pludselige overraskelser. Når du for eksempel sætter din telefon til opladning hver aften, er der færre chancer for, at du glemmer det og vågner op til en død telefon næste morgen. Der er også større chancer for, at dit telefonbatteri varer hele dagen, hvis du har ladet det op natten før.

Genopladelige høreapparater virker på samme måde. Når du sætter dem i opladeren, før du går i seng, undgår du at batteriet pludselig dør næste dag. Og de genopladelige litium-ion-batterier giver helt op til 21 timers brug på en enkelt opladning.

Zink-batterierne kan løbe tør med meget lidt eller ingen varsel. Hvis du ikke går rundt med ekstra batterier, må du undvære høreapparaterne resten af dagen.

2. Fungerer bedre i koldt vejr

Zink-luft batterier kan have svært ved at fungere ordentligt i koldt vejr. Kulden dræner batterierne hurtigere og det kan give problemer med lydkvaliteten. Er der tale om en tør kulde vil manglen på fugt i luften give yderligere problemer for zink-luft batteriet.

Genopladelige høreapparater er ved at blive yderst populære i områder med lange vintre, da de er lettere at bruge. Litium-ion-batterier mister ikke ladningen i koldt vejr, hvilket gør dem mere effektive end zink-luftbatterier. Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om de problemer, man kan have med udskiftelige batterier i koldt vejr, og hvordan genopladelige batterier kan løse disse problemer, kan du besøge vores blog for at finde yderligere oplysninger.

3. Genopladelige batterier er mere miljøvenlige

Vi skal huske at tænke på miljøet! Mange af os prøver at finde måder at skære ned på ting, der ikke er hensigtsmæssige for miljøet – inklusive engangsprodukter som sugerør, servietter og batterier.

Genopladelige batterier kan genoplades tusindvis af gange. Sammenlignet med zinkbatterier, der kun kan bruges en gang og derefter skal smides ud, er litium-ion-batterierne bedre for miljøet, når de håndteres korrekt. Her er det vigtigt at huske, at litium-ion-batterier skal bortskaffes på en passende måde, når høreapparaterne skal bortskaffes.

4. Bedre for ældre høreapparatbrugere

Mange ældre kan have problemer med udskiftning af de små knapcellebatterier i høreapparaterne, hvis de har nedsat fingerfærdighed.

Med genopladelige batterier er denne besværlige proces ikke længere nødvendig. Høreapparaterne skal blot tages ud af ørerne og placeres i en oplader, hvorefter de vil være klar til brug nogle timer efter.

5. Mere energieffektive

Hvis du jævnligt bruger streaming-funktionen i dine høreapparater, kan du drage nytte af de genopladelige bluetooth-høreapparater som for eksempel Styletto Connect, Pure Charge&Go og Motion Charge&Go. Skønt brugen af Bluetooth og streaming dræner en del strøm klarer litium-ion-batterierne   denne udfordring uden problemer.

Helt opladte batterier kan vare en hel dag, hvilket svarer til 16-19 timers brug, heri er inkluderet op til fem timers streaming og 19-21 timers brug uden streaming. I stedet for konstant at skulle være sikker på at du har engangsbatterier nok, kan du bare sætte dine høreapparater i opladeren sidst på dagen. Hvis du streamer i mere end fem timer og høreapparaterne er ved at løbe tør, kan blot 30 minutters hurtigladning give dig op til yderligere seks timers brug.

Opladningsoversigt for Styletto Connect

 

Opladningsoversigt for Pure Charge&Go / Motion Charge&Go

6. Frihed til fornyelse

På grund af de mange forskellige former, som litium-ion-batterier kan have, har Signa draget fordel af denne frihed til at skabe mere moderigtige og elegante høreapparater.
Styletto Connect er et eksempel på et høreapparat, der har fået et helt nyt, unikt udseende takket være de nåleformede litium-ion-batterier.

Beslutning om nye høreapparater

Er du interesseret i at vide mere om genopladelige høreapparater, kan du læse mere på vores hjemmeside eller kontakte din lokale hørespecialist, der kan hjælpe dig med den rigtige model til netop dit høretab.

Uanset om du er interesseret i en genopladelig løsning eller ej, sker der hele tiden fornyelser inden for høreapparatbranchen. Abonner på vores nyhedsbrev, og få flere oplysninger, tips og nyheder om høreapparater.

Hold dig opdateret - Tilmeld dig vores nyhedsbrev