X
header one

Die Herren har brugt formstøbte høreværn igennem mere end 15 år. Det er en helt naturlig del af vores hverdag. De er behagelige at have på og dæmper lyden uden at forringe taleforståelsen.

 

Die Herren, Morten Marcher

Jeg har spillet musik i mange år og undervist i musik i næsten 10 år. Tidligere fik jeg mindst en gang om ugen en høj hylen i ørerne. Lydniveauet kan være meget højt – især ved sammenspil – og jeg har tit været træt, stresset og irritabel, når jeg har haft dage med flere musiktimer. Efter opfordring fra en kollega, fik lavet afstøbning til høreværn og ikke lang tid efter havde jeg mine hørepropper. Nu bruger jeg dem både, når jeg spiller hjemme, og når jeg underviser, og jeg har været meget overrasket over effekten. Der har været en markant nedgang i antallet af gange, hvor hyletonen kommer, og efter timer med sammenspil, er jeg langt mindre træt og stresset. Hjemme har vi en lille dreng på 1 år, og i de perioder, hvor han har grædt meget om natten, har hørepropperne også været til stor nytte.

Morten Martinussen, lærer

Jeg har været storforbuger af høreværn siden jeg for 6  år siden fik kronisk hovedpine efter en arbejdsskade og derfor blev ekstra lydfølsom. Jeg arbejder på en specialskole med elever med psykiske funktionsnedsættelser og her er der en del larm, som gør, at jeg bruger jeres høreværn så snart jeg møder på arbejde. Høreværnene har gjort, at min hovedpine er blevet mindre og at jeg kan holde ud til at være på arbejde. Jeg bruger desuden høreværnene når jeg er til koncert eller steder hvor der er meget larm.

Sofie Wagner Pedersen, lærer

Jeg havde mit høreværn på for første gang, da jeg var ude at spille med mit band for en uge siden. Det fungerede perfekt. Normalt synes jeg at det er svært at intonere rigtigt, men det var intet problem. Jeg kunne både høre mig selv og musikken i et godt niveau. Faktisk er det første gang, jeg har kunnet spille et helt job med høreværn. De er så nemme at tage af og på, at det ikke bliver et problem at bruge dem hver gang.

Maria Hede, sanger