X
header one

Om musikhøreværn

Musikeren

Musikhøreværn er udviklet til professionelle musikere, og dæmpningen er linær, dvs. du får en intakt musikoplevelse på et niveau, der ikke skader dit vigtigste arbejdsredskab: Øret.

Koncertgængeren

Selvfølgelig skal du have det hele med. Men hyletonen bagefter kan du godt undvære, ikke? Vælg 9 dB filter, hvis koncerten varer under 2 timer og 15 dB, hvis den varer længere, lydniveaet er meget højt eller du står lige foran højttalerne.

Underviseren

Vi trives bedst med et lydniveau på 65-75 dB. Ligger niveauet mellem 75 og 80 dB, skader det ikke ørene, men kan for nogle virke generende og stressende. Lydniveauet ved musikundervisning, i øvelokalet og ved samspil kan nemt overskride 80 dB, så her vil en 9 dB dæmpning være oplagt.

Andre brancher

Musikhøreværnet bruges i dag af pædagoger, stewardesser, fitnessinstruktører og bartendere, som både har brug for at kunne deltage i en almindelig samtale og behov for lyddæmpning.

Musikhøreværn udviklet til professionel brug.

Er du musiker, er dit øre et arbejdsredskab, der skal passes godt på. Det gælder også, hvis du elsker musik eller blot nyder at lytte til musik. Vores musikhøreværn sikrer, at du får en komplet gengivelse af musikken – blot på et lavere niveau.  Musikhøreværnet er oprindeligt udviklet til professionelle musikere. Dæmpningen er lineær, dvs. du får en intakt musikoplevelse på et niveau, der ikke skader din hørelse.

Musikhøreværn tilpasses individuelt til dit øre efter en afstøbning, så de sidder perfekt og virker perfekt.
Et standardhøreværn eller en skumprop kan lade lyd slippe forbi og dæmper forskelligt – eller slet ikke – afhængigt af, hvordan det er placeret i øret. Et formstøbt høreværn slutter helt tæt, og dæmper præcist efter dit ønske, afhængigt af det filter, du har valgt. Formstøbningen og det bløde silikonemateriale sikrer samtidig, at der ikke er noget der trykker, gnaver eller irriterer, selvom du har det på i mange timer.

Dæmpning på 9, 15 eller 25dB

Musikhøreværn kommer med et 15 dB filter som standard, men du kan også få filtre med en dæmpning på 9 eller 25 dB. Vil du lukke lyden helt ude, kan du få en blindprop – ideelt hvis du fx vil sove eller læse under rejser. Du kan nemt selv skifte filtrene, så det passer til situationen. Vi står gerne til rådighed med professionel rådgivning omkring det mest optimale filtervalg for dig. Det afhænger nemlig af den musikgenre, du foretrækker, det musikinstrument, du spiller, eller det lokale, du opholder dig i, når du oplever din musik.

musik hoerevaern